Slide3.jpgSlide2.jpg

Materiel mekaniker søges til vores afdeling i Viborg

29.01 2018

Vi søger en glad og udadvendt materiel mekaniker, som også har mod på at kunne varetage andre praktiske opgaver i afdelingen. Stillingen kan også have andre indfaldsvinkler, som f.eks. landbrugsmekaniker, lastvognsmekaniker eller automekaniker. Det vigtigste er, at vedkommende har flair for materiel mekanik.

Farmas er en virksomhed, som beskæftiger sig med havepark, men største delen af virksomheden beskæftiger sig med salg, service og reservedele til landbrug og entreprenør maskiner. Vi er en virksomhed med over 90 medarbejdere, fordelt på fire forskellige afdelinger; Farsø, Viborg, Herning og Brønderslev. Farmas er forhandler af Ferris og Simplicity igennem MI og derudover er vi Husqvarna guld forhandler. 

JOBBET

Du bliver en del af et team, som reparere havepark maskiner til vores kunder. Dermed har du også direkte kontakt til kunden og er en del af kundeoplevelsen. Dine opgaver vil derfor være:

  • Reparation og servicering af havepark maskiner og ATV’er. 
  • Bestilling af reservedele
  • Afhentning og udbringning af maskiner
  • Andre praktiske opgaver

 Arbejdsstedet vil være vores afdeling i Viborg, Vestermarksvej 5, 8800 Viborg. Vores åbningstid er kl. 07.30 til kl. 16.00 og din arbejdstid vil være fordelt i dette tidsrum.

 Vi forhandler blandt andet følgende mærker; Husqvarna, Stihl, Simplicity, Ferris og mange andre.

KVALIFIKATIONER

Du har en relevant faglig uddannelse inden for mekanik – eller anden relevant erfaring med reparation og eftersyn på maskiner.

Vi forestiller os derfor at du:

•    har stort kørekort og truckcertifikat (ikke et krav)

•    flair for mekanik

•    glad og udadvendt

•    og positivt indstillet på at løse andre praktiske opgaver

 

DU TILBYDES

Et spændende og fast job i en virksomhed med gode kolleger.

Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning samt CV til jan@farmas.dk med emne “Ansøgning som materiel mekaniker til Viborg”.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til reservedelschef Jan Hornbæk tlf. 51579911 eller jan@farmas.dk.

Sidste frist for ansøgning er 28. Februar 2018. Der afholdes samtaler løbende. 

Tiltrædelse snarest mulig eller efter nærmere aftale.

Materiel mekaniker søges til vores afdeling i Viborg